Fritid
- Vær med til at bestemme
Uden for undervisningstiden kan eleverne benytte sig af skolens forskellige tilbud eller deltage i aktiviteter i Svinninge eller Jyderup.
Skolen har indrettet en særlig klubafdeling i bygningen placeret midt på gårdspladsen. Her er der f.eks. Poolbord, Airhockey, TV, Playstation og Brætspil - Altså, en masse muligheder for fælles aktivitet.
Derudover åbner vi mange aftener op for skolens øvrige lokaler, så der også er mulighed for halsport, krea, computerspil osv. Klods op ad skolen har vi en stor fodboldbane man kan boltre sig på, og hvis man ønsker at overnatte udendørs, har vi også sheltere der kan benyttes. Der er endvidere fitness-rum på skolen, som interesserede elever kan få udleveret egen nøglebrik til.
Vi har endda oplevet at have elever der interesserede sig for landbrug, som derfor fik et lille stykke jord de kunne dyrke grøntsager på.
Er der interesse for at skrue på sin knallert, eller måske på en gammel plæneklipper, kan der ved særlig aftale også åbnes for metalværkstedet
Vi er altid åbne for forslag til forskellige fritidsaktiviteter, så eleverne kan på den måde også selv sætte deres præg på hverdagen.